Nytårsløjer og dessert

Halvdelen af FantasiFabrikken har trukket stikket hen over nytår og er taget på miniferie i SeaWest. Der skal alt bare forgå i ro og mag og hygge med børnene er i højsædet. Det er meget tiltrængt efter det sidste halve år har stået på husrenovering.

Den anden halvdel skal holde en helt traditionel nytårsaften. Det plejer at foregå med de samme vennepar, plus minus et par stykker. Det er altid rigtig hyggeligt og i år bliver med garanti  ingen undtagelse. Vores børn plejer at være de eneste. Dog er der kommet en lille pige til siden sidste år – heldigvis er det ikke noget problem og børne har en fest uden lige med bl.a. nytårsløjer og massere af børnedrinks. Læs med og hør nærmere.

Vi fyrer fyre bordbomber af, tænder stjernekastere og laver i fællesskab en masse nytårsløjer. Sidste år var det et hit at ligge knaldperler under dørmåtten, ligge pruttepuder på stolen og binde snørebåndene sammen. Så lad os se, hvad vi kan finde på i år.
Vi holder sammenskudsgilde og det er i år os der skal medbringe desserten.  Sidste år havde jeg lavet en super lækker mango/passionsfrugt cheescake, den var sammensat af denne og denne opskrift.

I år skal desserten bestå af forskellige små dele:

  • Hjemmelavet myntheis (efter Maja Vases opskrift)
  • En lækker svampet brownie (som er fundet her på bloggen Bageglad). Har prøvet at bage den for et stykke tid siden, og følger man deres tips bliver kagen perfekt.
  • Derudover har vi lavet macarons. Dem har jeg efterhånden bagt et par gange. Denne gang skulle de dog være lidt anderledes end de sædvanlige – så valget faldt på disse med limecurd fra bloggen CakeLiving. Hvis man er lidt tålmodig er det faktisk ikke så svært at bage macarons, som man lige skulle tro.

  • Til sidst er det efterhånden en tradition, at der skal laves kyskager. I år blev de med vanilie og guldglimmer på toppen. Så hyggeligt og nemt projekt – opskriften er en af vore egne.

Det er altid Julian, der står for kransekagen. Dem bager han sammen med sin mor og du kan se hvordan lige her. Det er slet ikke så svært endda.

Skriv et svar