JUL #19: Jule-rullinger

Børnene er vilde med at kreere deres egne kunstværker og der er gamle toiletrulle-rør altså eminente. Vi har efterhånden samlet et lille lager. De kan pyntes forskelligt alt efter hvilken højtid der skal fejres. Se fx i tidligere indlæg, hvor vi har lavet Halloween-rullinger og hygge-rullinger.

Materialer:

  • Toiletrullerør
  • Papir i forskellige farver
  • Øjne (kan undlades og tegnes i stedet)
  • Glimmer, diamanter og masser af glamour.
  • Saks, lim, klipsemaskine og tusser

Til Englene skal du yderligere bruge:

  • Børnehænder (som skabelon til englevingerne)
  • Piberenser i ønsket farve til glorie

Fremgangsmåde:

Rørerne belædes med farvet papir (limes) og barnets hænder tegnes af og klippes ud.

Hænderne limes/klipses nu fast på “bagsiden” af røret så de ligner englevinger.

Nu pyntes englen så med ansigt og masser af engleglans.

Tilslut laves der en glorie af en piberenser og klipses fast i nakken af englen.

Vi synes disse engle-rullinger er så fine da de personliggøres med barnets hænder og ja selvfølgelig også med alt det engleglamour der specialudvælges.

Og ja det er med at holde tungen lige i munden…..

Til Nisserne skal du yderligere bruge:

  • Pom-pom til hue-kvast
  • Piberenser

Til Rensdyrene skal du yderligere bruge:

  • Børnehænder (som skabelon til gevir)
  • Pom-pom til næse

Sæt i gang. Børnene er vilde med det.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.