JUL #16: Julekjolen er fundet

På FantasiFabrikken har vi nogle rigtige pynte piger – Hvor de har arvet det fra er en gåde. Med alle de julefester der er i december kan man næsten ikke få fine kjoler nok. Læs med og hør, hvordan juleoutfittet udvælges og få vores bud på en fin julekjole.

Selve juleaften skal børnene have lov til at være ekstra fine i tøjet og selv være med til at vælge, hvad de skal have på. Hos den ene halvdel af FantasiFabrikken har vi tradition for, at det er far, der står for tøjet til børnene juleaften.

Han elsker den tradition og jeg forsøger at blande mig uden om det bedste jeg har lært. Der bliver lavet en tur ud af det, hvor ham og børnene tager afsted sammen. Det står både på shopping, julehygge og cafébesøg. Det er noget de alle ser frem til.

Alligevel kan man jo godt gå og kigge lidt på, hvad der findes af søde julekjoler rundt omkring eller man kan lave dem selv.

Vi har været med til at testhækle en sød kjole fra bloggen: denæreting.dk. Bloggen er helt sikkert et besøg værd – der er fyldt med smukke hæklede ting til babyer og børn.

Kjolen hedder, Julerose og kan snart findes på hjemmesiden. Denne kjole kunne sagtens være et bud på en kjole til juleaften, hvis vi skulle bestemme ihvertfald. Den er så sød med den fine krave og de små detaljer ved ærmerne.

Har man hæklet før kan man med lidt tålmodighed sagtens være med på denne opskrift. Man bliver rigtig fint guidet igennem de forskellige trin og der er billede -vejledning med. Den bliver hæklet i Baby merino fra Drops. Dette garn har vi tidligere lavet tøj til børnene i. Se f.eks. dette sæt. Fordelen ved dette garn er, at det kan vaskes ved det almindelige 40 graders program i vaskemaskinen.

Vi er helt overbevist om, at når vi skal have hæklenålen i gang igen efter jul så skal vi prøve nogle flere af Denæreting’s  opskrifter.

Et andet budt på en julekjole, kunne være denne skønne kjole fra Olines mor, som vi har skrevet om tidligere lige her.

Nu skal tilbehøret bare vælges og så kan der bliver danset til julemusik.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.