JUL #12: (Drille-)Nissen er flyttet ind

Ingen jul uden nisser! Her på FantasiFabrikken er det specielt én form for nisser, der skaber glæde: Drillenisser, der skaber sjov og ballade i hverdagen. De er et sikkert hit hvert år. Læs med og hør, hvad nisserne på FantasiFabrikken har fundet på.

Nisse-drillerierne hører julen til så det er bare med at komme på gode ideer til, hvad nissen kan finde på. I Alma og Williams børnehaver har de et nissepar, der på skift skal med hjem på besøg hos alle børnene. Næste dag skal nissen fortælle de andre børn, hvad den har oplevet. Det er forskellig fra nat til nat om det har være en sød nisse eller en rigtig drillepind. ‘Desværre’ var det en drillenisse den nat, hvor den boede her.

Freja havde også besøg af drillenissen op til flere gange sidste år. Den kunne finde på lidt af hvert. Hun mindes stadig drillerierne her et år senere, så det er værd at ligge lidt energi i projektet for at skabe nogle sjove minder.

Vi har her samlet et par ideer til nissedrillerier:

  • Farve mælken med frugtfarve
  • Lave dansespor rundt om “juletræet”
  • Lave bamsefest rundt om spisebordet
  • Pynte op med toiletpapir i hele huset
  • Sætte småkager frem til natten, som nissen har spist næste morgen
  • Male børnenes næsetip mens de sover
  • Hænge tøj i lampe ledningerne
  • Putte småkager i jakkelommerne

Da Almas nisse skulle tilbage til børnehaven, havde vi skrevet et lille brev med de juleløjer der var sket og Alma tegnede en fin juletegning til.

Hvis i mangler endnu mere inspiration har Madebysoegaard 24 sjove ideer til decembers nisse-drillerier. Se her, så kan man lave en helt lille julekalender ud af det.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.