JUL #5: Grønne Vinterkranse

På FantasiFabrikken har vi for nogen tid siden været ved at pynte op i vinduerne. Vi har brugt, hvad vi kunne finde af grønne ting i haven og vasen og samlet det i enkelte fine kranse. Det er så dejligt at kunne nyde noget grønt fra haven indendørs i denne kolde og lidt mørke tid. Læs med og bliv inspireret. Alle kan virkelig være med på denne DIY.

Som sagt er der ingen af os er de store blomsterbindere. Vi får faktisk lidt stress over alt det her med juledekorationer, adventskranse og alle de andre fine dekorationer der hører julen til. Når vi ser, hvad andre har kreeret får vi nærmest lidt præstations angst. Men denne enkelte DIY kunne vi sagtens være med på og det tog ingen tid lave. Vi er blevet inspireret til disse kranse rundt om på Google og Pinterest. Dog er de kranse vi har set lidt mere avancerede end dem vi fik lavet. Men vi blev nu ret godt tilfredse med disse kranse.

Vi er begge velsignede med store vinduespartier i vores stuer, som tager sig godt ud med noget enkelt hængende pynt i. De ville dog også tage sig godt ud på væggen eller som krans udenfor ved hoveddøren.

Materialer:

  • Metalringe, bonzaitråd, eller en ståltrådsbøjle
  • Tyndt ståltråd
  • Grene, planter eller blomster efter smag og behag
  • Bånd til ophæng

Ovenfor har vi linket til, hvor der fåes metalringe og bonzaitråd. Hvis du ønsker en anden form en rund så kan bonzaitråd med fordel bruges. Det kunne også være fint at lave en krans, som var hjerteformet etc.

Vintertiden er ved at være over os men der er stadig nogle fine grønne grene og planter i haven. Vi fandt thuja, skimmia og kristtorn i haven. Eukalyptus er et levn fra vasen, men de er stadig virkelig fine og dufter dejligt. Men ja man kan jo tage, hvad man nu har eller købe noget grønt hos blomsterhandlen.

Fremgangsmåde:

Bind blomsterne eller grenene på kransen med små stykker ståltråd så de fæstnes og sidder pænt langs kransen. I denne tid er det jo oplagt at tilføje noget julepynt på kransene ex. små glaskugler eller stjerner. Vi valgte at lade vores stå helt enkelte da julepynten nok skal komme til sin ret overalt i resten af huset.

Man kan jo binde grenene/planterne hele vejen rundt på kransen eller lade noget af kransen stå bar. Vi vil helt sikkert tage denne helt enkelte stil med videre ex. ved dækning af julebordet og i adventskranse

Følg med på bloggen og se, hvad vi ellers har af små fif og ideer i denne søde juletid.

Signature

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar