Julen flytter ind

Så er december måned lige om hjørnet og hos os, som børnefamilier, betyder det, at julenissen flytter ind med alt, hvad det indebærer af drillerier, kalendergaver og breve fra julemanden. Læs med nedenfor og hør nærmere om vores juleforberedelser.

Brev til julemanden: Der er først og fremmest blevet skrevet et meget fint brev til julemanden omkring, at der gerne må flytte en nisse ind hos os i december og sirligt udklippede billeder fra julekatalogerne af, hvad børnene ønsker sig til jul. Brevet er sendt afsted til selveste Julemandens adresse, som er:

Julemanden
Julemandens Postcenter 24
0900 København C

Husk at skrive barnets navn og adresse i brevet, så bliver der nemlig sendt et svar retur fra Julemanden.

 

Børnene tænker så det brager når snakken falder på julemanden og nisserne. Det ses tydeligt, at der skabes billeder og fantasier i deres tanker omkring alt julemagien. Det er så dejligt at se, hvilken glæde og forventningsfuldhed der opstår.

Nissedøren bliver sat op dagen før 1. December så den er klar til, at nissen kan flytte ind. Vi havde også en nissedør sidste og det var virkelig sjovt at se, hvordan børnene kredsede om nissedøren. Kiggede på de små træsko og den lille tørresnor med bitte småt nissetøj. Sidste år var det med en blanding af spænding og en liiiille smule skræk at døren blev observeret. Det var ihvertfald rart lige at have en voksen i nærheden.

Billeder ovenfor er lånt fra Malene Hasselblads blog, hvor hun i et indlæg så fint giver inspiration til, hvordan en nissedør kan se ud. Læs mere her. 

Det bliver spændende at se om der bor en sød eller en drillesyg nisse bag døren i år. Det må tiden vise. Følg med på bloggen, hvor vi snart bringer et indlæg omkring nissestreger af forskellig karakter.

Julemandens Flaskepost er noget nyt vi skal prøve i år. Det er et koncept fra Julemandens Værksted, hvor børnene får et personligt brev fra julemanden hver dag i december indtil juleaften. De daglige breve er hver især små dele af et større juleeventyr, hvor børnenes oplysninger indgår. Vi glæder os så meget til at se børnenes forventningsfulde blikke når de finder julemandens breve. I år hedder eventyret “Det forsvundne Klatmalerhjul”. Læs mere om Julemandens Flaskepost og om, hvordan du får fingre i disse breve lige her i et af vores tidligere indlæg.

Pakkekalender er det sørme også blevet til. Vi har løbende købt små pakker de sidste par måneder. Det er en blanding af brugbare ting, legesager og snacks. Til inspiration kan jeg nævne et par af gaverne: tandbørster, sokker, blyanter, julekalender, cder, små biler, barbietøj og snacks. Pakkekalenderen skal være små gaver fra julenissen, som placeres ved nissedøren hver morgen eller eftermiddag.

Gammeldags pap julekalender skal der selvfølgelig også tages stilling til. Det er en god måde at tælle ned til juleaften på for de lidt større børn. Der bliver brugt lang tid på at studere julekalendre når vi er ude og handle. Der er jo et hav af forskellige slags med alverdens små og ting, chokolade og slik i. For de mindre børn kan det være svært, det med at man kun må åbne en låge af gangen, men helt klart en god øvelse for de lidt større børn. Samtidig skal der findes ud af, hvornår og hvilke julekalendre børnene skal følge med i på tv. Her er en oversigt og alle det der bliver sendt. Der er noget hyggeligt og magisk over de julefortællinger der sendes dagligt indtil juleaften.

Det skal nok blive hyggeligt det alt sammen. Vi har i hvert fald gjort vores til at det bliver en magisk jul i år som børnene kan mindes.

I den nærmeste fremtid må vi også se at få styr på kalenderlys, adventskrans og julepynt. Følg med og se, hvad vi finder på.

 

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar