Hæklet babytæppe

Der er noget helt specielt ved både at få og give en hjemmelavet barselsgave. Som skrevet tidligere er det med stor taknemlighed at lave gaver til små nye verdensborger.

Denne gang var valget af gaven en kombination af, at jeg længe gerne har ville hækle et babytæppe med udfordringer i og at jeg så havde fået muligheden for at teststrikke en opskrift på et yndigt babytæppe for Sadelrummet.

Opskriften kan købes her – der er opskrifter på to andre babysvøb på hjemmesiden. Opskriften kræver, at man har hæklet en del før, men man skal ikke lade sig slå ud. Det er dog en forudsætning at man kender til hækle-diagrammer ellers er det en god anledning til at lære det. Der findes en Facebook gruppe, hvor man kan få hjælp og vejledning fra andre der har været igang med et babysvøb. Gruppen hedder: Babysvøbet.

Undervejs krævede det et par ganges optrævling og frustration. Måske jeg bare burde gøre, hvad opskriften siger og ikke, hvad jeg selv tænker?

Men frustrationen var hurtigt glemt da modtageren af tæppet var en helt speciel lille pige. Min gode veninde og hendes kærestes første barn. Jeg har kendt hende siden jeg gik ud af gymnasiet, hvor jeg startede på højskole. Vi har haft meget sjov gennem tiderne og det er også blevet til en enkel rejse om må den anden siden af jorden. Hun er sådan en veninde som jeg ikke ser hver dag. Men når vi ses er det så skønt. Hun er en del af en venindegruppe, hvor alting bare falder i hak når vi endelig ses alle sammen.

Tilbage til svøbet, jeg har brugt det garn opskriften anbefaler (skulle jo teste) og det hedder BC Garn Semilla Melange – det fåes i mange fine farver. Jeg syntes garnet var lidt stift at hækle i, men lige så snart det blev vasket blev det blødt. Så har du brug for at hækle noget med lidt udfordring i så er dette svøb helt sikkert sagen.

Signature

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar