Aftensmad og onsdagskærlighed

Hvad skal vi have til aftensmad? Det evindelige problem! Kender I det? Tiden er gået med oprydning, logistikløsning og putning og i alt ræset fik man ikke skrevet indkøbsseddel eller taget noget kød op af fryseren.

Det findes der forskellige løsninger på. Intet i dette indlæg er raket videnskab. Men bare simple brugbare tips som vi selv stadig øver os på at bruge. Læs længere nede i indlægget hvor vi sender vores onsdagskærlighed videre til en genial blog.

Frisk fra frost

Det er sikkert ikke en nyhed for dig med det er en god ide er at lave store portioner når tiden er til det. Resterne kan så fryses ned og tages op på de travle dage. Eksempler kunne være: kødsovs, gryderet, frikadeller, lasagne, pizzadej, etc. Udover det er det en god ide at have ex “lørdagskylling” og pizza/tærtefyld på lager i fryseren.noget der kan tages op i

Pssst…har du prøvet FantasiFabrikkens lækre cookies, hvor dejen fryses ned i cookie-store-stykker klar til at blive bagt til uventede gæster eller til en spontan hyggestund. Find opskriften her.

Madplan

En virkelig god ide er at lave madplan for den kommende uge, alternativt for 3-4 dage af gangen. På den måde kan du nøjes med at handle 1-2 gange om ugen, hvorved man både sparer penge og tid.

Vælg gerne retter, hvor der bruges eventuelle rester af grøntsager i næste dags ret. Eksempelvis rækker ét hvidkål til et par dage herhjemme.

Ugeplen

Mangler du også ideer så lad dig inspirere i ugebladene eller på nettet. Vi har fundet den mest geniale blog: Mad For Fattigrøve.

Her får du smidt en madplan og indkøbsliste lige i hovedet. Madplan og indkøbsliste er baseret på den kommende uges Rema1000 tilbudsavis. Der findes single-madplan, familie-madplan og en tre-retters-madplan. Er det ikke genialt?

Ny ret af rester

En kæmpe omgang portion millionbøf fungere også til flere forskellige retter eksempelvis:

  • Søndag: Spagetti med millionbøf
  • Mandag: Buritto m/kødfyld og grønt
  • Tirsdag: Lasagne med rester af salat
  • Onsdag: Cottage pie med brød

Velbekomme!

Indkøb via nettet

Der findes efterhånden en del forskellige muligheder for at få dagligvarerne leveret lige til døren for en rimelig pris. Begge familier på FantasiFabrikken har benyttet sig af denne mulighed med stor tilfredshed. Selvfølgelig er det, sort på hvidt, billigere selv at handle nede i butikken, det kan enhver regne ud. Men ved at handle på nettet undgår man alle de fristelser der er på vejen gennem butikken OG man vinder tid. Du er fri for at have ungerne med på slæb og kan i stedet hygge med dem derhjemme.

Som sagt findes der adskillige muligheder vi har prøvet www.nemlig.com og Rema’s VIGO (se tidligere indlæg her ). Hvis du ikke er forud for din tid kan man bestille hos Rema på dagen man ønsker varerne leveret.

 

Måltidskasser

Der findes også den mulighed at få leveret en måltidskasse hver eller hver anden uge. Her har FantasiFabrikken gode erfaringer med: “MadTilDøren“. Vi har valgt at få leveret hver anden uge med 4 retter. Måltidskasserne kommer med udførlige opskrifter. Dejligt med ny inspiration og lækre råvarer.

Men igen findes der et hav af muligheder. Så er det bare at finde et firma der levere det koncept man bedst kan lide.

“Spis & Skrid”

Vi har for nyligt opfundet et nyt koncept på FantasiFabrikken: “Spis & Skrid”. Det går i al sin enkelhed ud på, at vi hver 14. dag spiser sammen og skiftes til at være vært. Det skal bare være noget ganske simpelt mad. Vigtigst er at der hygges og den ene familie ikke skal stå for mad den dag. Det er SÅ dejligt at være fri for bare en gang imellem. Arrangementet starter så snart alle har fri, typisk ved 16.30-17 tiden Vi hygger os alle sammen, ikke mindst børnene synes det er spændende med selskab og nye legesager. Arrangementet slutter kl. lidt i børnenes sengetid. Indtil videre har retterne været pasta-kødsovs, frikadeller med rodfrugter og wokret med ris.

Del gerne, hvis du har nogle bud på at gøre hverdagen lidt nemmere

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.