På tur: Lübker Subtropisk Badeland

Så har FantasiFabrikken været på tur igen. Denne gang gik turen til Lübker subtropisk badeland på Djursland. Vi trængte til at opleve en anden svømmehal end dem vi vanligvis kommer i.

Badelandet ligger i Nimtofte tæt på Djurs sommerland, hvis det siger jer noget. Ellers tjek linket ovenfor ud.

Vi havde en af vores elskede hverdagsfridage, hvor vi begge havde planlagt at holde børnene hjemme. Vi havde nemlig planlagt at tage en tur i badeland. Vi havde begge hørt godt om Lübker subtropisk badeland på Djursland. Det er en lidt mere luksuriøs udgave end de steder vi normalvis kommer i.

Der var pæne rene omklædningsrum, hvor der var alt, hvad man skal bruge til små børn.

Inde i svømmehallen var der der dejlig varmt, hvilket er skønt når man kommer med små børn. Selve det tropiske badeland består af et lavt babybassin, hvor selv de mindste kan bunde. Det er også nemt for dem at kravle op og ned og undersøge kanterne omkring bassinet.

Der er et stort boblebad, hvor vandet er ekstra dejlig varmt. Når der ikke er bobler kan de små tage sig en svømmetur rundt i cirkler.

Endvidere er der et stort bassin med forskellige niveauer. Hvor de lidt større børn rigtig kan plaske rundt.

Alle steder er vandet dejlig varmt. Man skal dog huske at det er et lille badeland så bassinerne er ikke kæmpe store men har en tilpas størrelse til små børn. Eller, som os, med en håndfuld børn, hvor det er nemt at holde øje med dem alle sammen.

Det blev også til en enkelt tur i rutchebanen. Den var dog lige til den vilde side, hvis du spørg Alma på 5 år.

Der er hvad man skal bruge af bælter og vinger, samt store badelegetøj. Der mangler lidt noget legetøj såsom spande, kopper o.l. som børnene kunne lege med i vandet.

Hele området er præget af en skøn ro, som gør det dejlig afslappende af være i afsted med selv de mindste.

Ind fra badelandet kan man kigge ud i caféen:

I caféen kan der købes morgenmad, brunch og frokost, samt diveres drikkevare. Der er også børneretter. Caféen har dog lukket tirsdag og onsdag, så de dage er det tilladt at spise sin madpakke i caféområdet, hvis man køber drikkevarer i caféen.

Der er også aktiviter til børnene i caféen så man kan sidde og nyde en kop kaffe i ro mens børnene leger.

Lige udenfor badelandet er der en hyggelig legeplads som børnene selvfølgelig lige skulle prøve inden turen gik tilbage mod Aarhus.

I forbindelse med badelandet er der også en spa afdeling – hvor der også er dage, hvor babyer er velkomne. Tror nu nok vi heller må komme på tur der ud uden børn i den nærmeste fremtid.

Skriv et svar