På tur: Moesgaard Museums tag og Oldtidsstien

Mangler du et sted at brænde energi af efterfulgt af picnic med uovertruffen udsigt?

….så er Moesgaard museums tag stedet.

Vi besøgte stedet for godt et års tid siden på en dejlig forårsdag

 

Moesgård Museum

Moesgård allé 15

8270 Højbjerg

 

 

Det nye Moesgård museum (MOMU) blev officielt indviet i oktober 2014. Bygningen er lidt speciel da den er gravet ind i en skråning nord for Moesgård herregård. Bygningens tag er græsdækket og der er fri adgang til udsigten for alle. Læs mere om bygningen her

Det er overkommeligt for alle at bestige taget, men udsigten kan også nydes fra platouet midtvejs, hvorfra der er adgang til cafeen. Cafeen kan besøges uden at betale entre til museet. Vi besøgte ikke cafeen men du kan læse lidt mere om den her.

Taget er perfekt til at øve sig i at trille nedad bakke, hvilket godt kan give sine udfordringer:

Op kom vi da alle trods en højgravid på slæb.

Oldtidsstien

Har i lyst til en gåtur i den smukke natur er der en ca. 4 km lang rute, som snor sig gennem herregårdsparken og videre gennem skov og sumpe langs Giberåen helt ned til Moesgård Strand og tilbage til herregården igen.

Undervejs kommer man forbi Skovmøllen, rekonstruerede oldtidshuse og oldtidsmindesmærker. Turen slutter ved den rekonstruerede stavkirke fra Hørning, som ligger ved siden af Moesgård museum. Langs ruten er der skilte, som fortæller om de enkelte monumenter.

Selve museet har vi endnu ikke besøgt siden en rundvisning i 2014 i forbindelse med byggeriet så det må vi have til gode.

God tur ud i det grønne og nyd den friske luft.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar