DIY: Sengegavl

Sengegavl eller ej? I mange år har jeg gået langt uden om sengegavle – ved ikke hvorfor. Syntes egentlig det er meget pænt.

Men efter vi har fået nyt soveværelse, har der ligesom manglet noget. Økonomien var ikke til en ny seng – og den vi har fejler intet. Efter et besøg hos et vennepar, som lige var flyttet i hus, blev jeg inspireret af deres nye sengegavl. Den sengegavl de havde kan købes lige her.

Blev dog hurtigt enig med mig selv om, at jeg måtte se om vi ikke kunne lave vores egen. Det var let og billigt så her får I en DIY på den:

Materialer:

180x105cm plade, f.eks. denne her fra silvan

200x115cm fastvævet stof

200x115cm pladevat eller dyne fra ikea til 20kr. Købes her.

Hæftemaskine

Fremgangsmåde:

Først skal man vurdere, hvor stor plade man skal bruge – dette afhænger af ens senge bredde. Og den ønskede højde: Jeg tog udgangspunkt i 108 cm., da det er højden på dem man køber.

Vi købte vores plade i et byggemarked og betalte dem for at skære den til – det kostede 40 kr. Så var det nemmere at transporter den hjem og vi slap for den del af arbejde, men man kan selv nemt gøre det hvis man vil og har værktøjet.

Vi har valgt at bruge en dyne fra IKEA til polstring, da den ikke skulle være for blød men stadig have lidt fylde.

Pladen blev lagt på dynen og sat fast med hæfteklammer. Det kan også gøre med små flade søm. Det er en god ide at sætte det fast over for hinanden først. Altså f.eks. langsiderne først også de korte sider bagefter. Derved undgår man, at det bliver trukket skævt.

Når siderne er sat fast skal hjørnerne laves. Disse laves ved at klippe noget af det overskydene dyne af og folde det ind. Hæft det fast. Det er vigtig at hjørnet trækkes stramt og fladt så den færdige sengegavl kan stå plant med væggen.

På samme måde sættes stoffet udenpå dynen. Det er her extra vigtigt, at man trækker det stramt til, så der ikke kommer folder i stoffet.

Så er den færdig:

Måden vi har sat den ‘fast’ til sengen er, at sætte den i spænd mellem seng og væg.

Bonus er så også at det er rar at sidde op af om natten når man ammer, frem for en kold væg.

Vi har valgt et enkelt udseende uden knapper. Ønsker du at få knapper på sengegavlen?

Enten kan man selv betrække en knap eller købe en, der er betrukket i forvejen. Den kan syes på i hånden bagefter. Dette giver dog ikke polstrings effekten.

Hvis du ønsker polstringseffekten vil jeg anbefale, at man med et tyndt boer laver et hul der, hvor knappen skal sidde INDEN stoffet kommer på. Derefter trækker man en stærk tråd igennem, sætter knappen på og trækker snoren til bagpå.

Bagpå sætter man så også en lille knap på som man binder knuden igennem. Dette gør at tråden ikke løber gennem hullet.

Skriv et svar