Garnhygge: hæklet prinsesse-drøm

De små piger her på FantasiFabrikken elsker lyserød, blonder, flæser og alt, hvad der har med prinsesser at gøre. Jo mere piget jo bedre. Dette opfylder denne hæklet prinsesse-drøm. Det gør, at det til tider, kan være svært at gøre både mødre og døtre tilfredse med garderoben. Vi er nemlig ikke helt enige om, hvad der er hverdagstøj, festtøj og udklædningstøj. Derfor har jeg hæklet denne skønhed til A da hun både syntes den er rigtig prinsesse-agtig med ærmerne og mor, her, syntes den er pæn at se på.

 

Opskriften er fra bloggen Kvalitid.dk
En rigtig lækker blog, som har en masse fine ting der er på to-do-hækle-listen.Opskriften findes Her, den er hæklet i bomuld fra Søstrene Grene. Jeg har valgt at forlænge den med et par rækker, da A. er en lidt lang pige. Hvis den skal laves igen, vil jeg nok lave den i noget let uld i stedet, da den er lidt tung i bomuld. Men det er jo en smagssag. I bomuld skal den jo bare vaskes med det andet vasketøj, så det er jo en fordel.Den er godkendt af frøkenen og allerede brugt mange gange.
 
Vi har igennem tiderne både strikkede og hæklet mange forskellige former for prinsesse tøj til vores piger – f.eks. denne nederdel eller denne rombe.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.