På tur: Leos legeland

Kender i Leos Legeland? Det er et fantastisk sted eller der findes faktisk flere Leos Legelande rundt om i landet med samme koncept. Nærmere: Herlev, Ishøj, Aalborg, Odense og så Aarhus. Se her.

Vi har efterhånden besøgt Leos Legeland i Aarhus en del gange og vi er vilde med det.

Det danske sommervejr er ikke ligefrem lutter solskin og strandvejr så her er Leos legeland er heeelt perfekt.

Legelandet er et kæmpe område men de har virkelig formået at skabe flere rum i rummet. Derfor mærker man heller ikke, at der til tider kan være mange mennesker. Der er sofaer og lænestole alle tænkelige steder så man kan være tæt på sine børn, mens de boltrer sig på egen hånd i legeredskaberne eller hvis man lige har brug for en kort pause inden man leger videre.

Legelandet er pyntet fint i jungletema med store sahvanne-dyr, som ungerne er meget betagede af. Selv toiletterne har, hvert sit dyretema med dyre lyde.

De forskellige områder.

Der er noget for alle aldre. Der er et område, for de mindste. Der kan selv den lille som er usikker på benene lege i sikkerhed. Der er også plads
til dem, der endnu ikke er helt trygge ved de store rutchebaner.

Der er boldbassiner man kan kaste sig rundt eller rutche ned i. Bolde hitter bare hos alle aldre.

Et andet område er piratskibet med boldkanoner, hvor man via luft kan skyder bløde bolde efter hinanden eller op i luften mens man forsøger at finde dækning.

Der er masser af rutsjebaner i alle mulige størrelser og udformninger. Vejen op til rutsjebanerne er vidt forskellige og i forskellige sværhedsgrader. Men de fleste rutsjebaner kan nåes af flere veje.

Der er masser af trampoliner, hvor man kan få stillet sin hoppelyst og airhockey spil, hvor selv de voksene kan få stillet deres spillelyst.

Der er et indhegnet område med masser af cykler og mooncars og alle typer og størrelser blev prøvet:

Det der er gældene for alle områderne er, at de er polsterede så man nærmest ikke kan slå sig og alt er konstrueret så det også kan holde til voksne.

Så det er bare med at slippe sit indre legebarn fri.

Cafeområdet:

Inde i legelandet er der en cafe, som sælger alt lige fra fastfood, rugbrødsmadder, sandwichs, frugt til forskellige søde sager. Det er ikke tilladt at medbringe madpakker. Men vil nu også sige at priserne er rimelige.

I forbindelse med cafen er der også en masse lænestole, hvor de voksne kan sidde og nyde en kop kaffe. Der er gratis wifi så du kan tage din computer med og ordne lidt arbejde eller læse lidt nyheder mens børnene leger.

Hvis man har børn, som har brug for en lur kan man køre barnevognen med ind. Alternativt kan man komme og gå alt det man vil bare børnene beholder armbåndet på. Det benyttede vi os af og spiste frokost i IKEA og så kom vi tilbage og legede videre. Man kunne også finde en grøn plet i nærheden og nyde en medbragt madpakke.

Det rent praktiske:

Der er fine puslefaciliteter, ammerum og små skabe hvor man kan låse sine værdigenstande inde så man kan give den fuld gas med leg.

Voksne og børn under 1år er gratis så tag bare bedsteforældrene med. Er i flere betalende afsted sammen kan det godt betale sig at købe 5 eller 10 turs kort. Det er også muligt at investere i et årskort.

Man kan som mange andre steder holde sin fødselsdag i legelandet. Det har vi ikke prøvet, men man kan læse meget mere om det her.

Lige en sidste ting. HUSK strømpe. Bare tæer er ikke tilladt!

God tur

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen