Sommersjov med rabat

Så er sommeren over os – ihvertfald er det, hvad kalenderen siger. Vejret har sin egen mening! Men nu er det uanset vejret jo sommer og det betyder for rigtig mange børnefamilier, at man skal ud og besøge forskellige forlystelsesparker, zoologiske haver, museer osv.

På Facebook og på alle mulige mødreforums går snakken ofte på tips til, hvordan man kan spare lidt her og der. Sommerferie-aktiviteter er ikke en undtagelse, for hold helt op det kan hurtig blive en dyr fornøjelse for en børnefamilie.

Derfor har vi med hjælp fra andre mødres tips samlet en lille oversigt over nogle af de muligheder, der er for at spare lidt penge på entre billetter.

Medlem af diverse klubber

Vidste du f.eks. at som medlem af COOP får rabat ved Legoland, Bonbonland, Lalandia og en del andre steder? Læs meget mere om det lige her.

 

Man kan også melde sine børn ind i: Pandaclub, der er en del af WWF. Der betaler man 250kr for et årskort, hvilket giver gratis entre ved hele 10 attraktioner rundt om i Danmark. Det kunne f.eks. være Tycho Brahe Planetarium, den blå planet, Randers Regnskov eller Skandinavisk Dyrepark. Derudover har Pandaklubben andre arrangementer og et magasin som tilsendes 4 gange om året. Der står alt, hvad man skal vide om Pandaclub lige her.

Årskort

Hvis man køber årskort til et sted har de ofte aftaler med indgangs rabatter andre steder. Hvis man f.eks. køber et årskort til Randers Regnskov opnår man 50% på 7 andre steder, f.eks. Københavns Zoo og Knuthenborg Safaripark. Ligeledes giver den 25% i Fårup.

Så undersøg lige om det ikke kan betale sig at investere i et årskort til den nærmste atraktion, hvor man alligevel komme mere end 1 gang om året.

Ellers kan der også læses meget mere om forskellige rabatter med årskort på denne hjemmeside.

 

Planlæg i forvejen

Der er også noget at spare, hvis man køber billetterne over de forskellig steders hjemmesider før du ankommer. F.eks. hos Giveskud zoo og Bonbon land. SÅ husk at tjekke stedernes hjemmesider ud inden afgang.

Nogle steder kan man også gemme billetten og så vise den ved en anden attraktion og få rabat på indgang der. F.eks. kan en billet fra Djurssommerland give 25% på indgangen til Kattegat Centeret. Læs om det lige her.

Alle de andre steder….

Der er nogle fagforeninger og a-kasser, som giver rabatter til forskellige steder hvis man er medlem. Så det er bare med at tjekke sin fagforening eller a-kasse og se, hvad de har at byde ind med af aftaler.

Men ellers er der ofte indgangsbilleter og rabatkuponer på rigtig mange ting i denne tid, f.ek.s indgangsbilletter til LegoLand eller Rabatkuponer bag på Kelloggs morgenmad, i æggebakker i happymeals hos Mc D. Det eneste man skal være obs på omkring disse er, at der ofte er forskellige betingelser f.eks. skal der ofte være en betalende voksen for at barnet er gratis.

Mange sommerhus udlejningssteder, ihvertfald de store af dem har rabat aftaler med de lokale steder. Et af dem er Dansommer. Du kan skabe dig et overblik over rabatterne her.

Så er det bare at køre ud i det blå mens man finde ud af, hvor man vil hen og undersøg inden om der ikke er noget rabat at opnå.

Hyg jer og god sommerferie

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.