Sommerferieplan med PDF

I uge 29 og 30 er der fællespasning i institutionen, hvor A og W går, så derfor starter deres ferie på fredag. Vi har endnu ikke bestemt, hvor mange uger de skal være hjemme, nu må vi se, hvordan det kommer til at gå. Men det bliver skønt at starte ferien samme med dem. Den første uge er jeg alene med dem og så starter far Js ferie/barsel ugen efter. Vi har ikke de store udenlandsplaner, men der skal selvfølgelig ske ting og sager her hjemme når nu det er ferie.

Det kan dog, som 4 årig, være lidt svært at holde styr på alt det man skal og gerne vil. Især når man syntes det alt sammen skal være lige nu og gerne på samme tid. Derfor har jeg været ved at lave en oversigt til A, hvor vi sammen kan sætte de ting på som vi skal. Det giver et godt overblik og giver samtidig god anledning til at kunne glæde sig.

 

Sommerferieplan:

Jeg har lavet planen som en PDF fil lige her til fri print.

Den første kolonne er til at skrive uger/datoer i, så vi forældre også ved hvornår tingene skal ske. Der ud over er der et blank område over skemaet hvor man kan skrive barnets navn eller hvad man nu syntes.

Da jeg har en fornemmelse af, at det er et stykke papir, der kommer til at blive fundet frem mange gange i løbet af sommeren vil jeg laminer den. Hvis man ikke har en lamineringsmaskine kan man købe nogle kold lamineringssæt her, de er virkelige smarte.

Man kan jo printe billeder ud af de ting man ved man skal eller billeder af personer man skal besøge. Jeg har lavet et ark med nogle af de ting vi, og sikkert også mange af jer, skal. Den er som PDF fil lige til at printe her – og så kan man jo selv supplere. Så kan man jo løbende skrive på det laminerede skema med sprittus. Jeg har også lamineret billederne og brugt elefantsnot til at sætte dem fast. Så er det nemt at ændre i planerne løbende.

Så er det ellers bare med at få planlagt og i fællesskab sat på planen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.