Opskrift: Mandeldrøm med rabarberskum og jordbær

Blev forleden tippet om Camilla Lawes’ opskrift på en kage, hvor jeg kunne få brugt nogle af alle mine fine rabarber. Vi elsker rabarberens syrlige sødme, så endnu en lækker opskrift med rabarber er kærkommen. Se også opskriften på Smuldrekage med rabarber her .

Camilla Lawes er madanmelder, foodstylist, madskribent for bl.a. Femina og har udgivet tre kogebøger. Hun fortæller mere om sig selv og deler nogle af sine opskrifter på sin blog lige her. Denne opskrift har jeg dog fundet via dr.dk MAD (se her) og må altså lige dele den med jer herinde også.

F. er vild med at gå i haven og høste frugt og grønt og efterfølgende hjælpe med at tilberede dem. Vi er så heldige, at der er højbede og et par bærbuske i vores nye have som vi allerede nyder godt af.

Ingredienser:

Rabarberskum

  • 300 g rabarber
  • 160 g rørsukker
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • 1 stk. vaniljestang, kornene
  • 5 dl piskefløde
 
Mandelbund
  • 4,5 stk. pasteuriserede æggehvider
  • 200 g sukker
  • 200 g mandler med skal

Pynt:

  • Jordbær eller andre bær alt efter smag
  • Evt. hakket chokolade

Fremgangsmåde:

Lav mandelbunden:

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Blend mandlerne groft.
  3. Pisk hviderne stive, tilsæt sukker, og pisk til hviderne er helt stive.
  4. Vend de blendede mandler i æggehviderne.
  5. Fordel massen i en form, som du har foret med bagepapir. Jeg lavede det i en spring form.
  6. Bag bunden i ovnen i 25-30 minutter og lad den køle helt af.

Lav rabarberskum:

  1. Skær rabarberne i 2 cm store stykker, og fordel dem i et ovnfast fad, der er foret med bagepapir.
  2. Drys med sukker, kartoffelmel og vaniljekorn, læg vaniljebælgen ved (den giver meget smag), og bag rabarberne i ovnen i 30 min.
  3. Lad dem køle helt af, fjern vaniljebælgen, og rør rabarberne sammen til en ensartet masse.
  4. Pisk fløden til skum, vend rabarbermassen i flødeskummet, og fordel rabarberskummet over mandelbunden
 

Pynt med jordbær og evt. hakket chokolade.

TIPS: Du kan også bytte nogle af jordbærrene ud med blåbær, hindbær eller brombær. Du kan bage bunden og rabarberne aftenen før, du skal servere kagen, så behøver du bare piske flødeskummet og samle kagen.

Velbekomme….

5 comments / Add your comment below

  1. Lækker opskrift – altså billederne sælger det i hvertfald, jeg har ikke forsøgt mig endnu. Men hvis weekender passer til det, vil jeg helt sikke prøve denne. De lover regn, så det passer jo godt ind 😃

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.