Foto sjov til Fars dag

Nu har vi jværet så heldige at have børn igennem et par år og har derfor prøvet en del fars dage – og som de fleste andre mærkedage elsker vi det! Læs lidt mere om fars dag lige her og få et par tips til købe-gaver med et tvist.

De tidligere år har vi givet os i kast med at lave forskellige foto gaver: Se med her:

F A R

Her er der brugt tre små lærreder fra Søstrene Grene, hvorpå der er skrevet F, A og R med sort sprittus.

Så var det ellers bare at gå i gang med at tage billeder -ca 100 billeder efter var der tre billeder, der kunne bruges.

Fremkald og sæt dem i en ramme. Rammen her er købt i Føtex. Jeg ved at IKEA sælger noget lignende.

VI <3 FAR

Denne variant er perfekt når man har små børn, som ikke kan sidde stille.

Skriv et bogstav under hver fod og tag et billede.

Udfordringen er så at holde rækkefølgen på fødderne rigtig.

Så har vi ligeledes været i gang med appen Phonto som du kan læse mere om lige her.

Her er det bare at vælge nogle fine billeder og putte ind i bogstaverne.

Ellers kan man finde rigtig mange gode ideer til farsdags billeder på pinterest. Det bliver spændene at se, hvad vi finder på til fars dag i år.

Har i nogle gode ideer?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.