DIY: Barnedåbs-indbydelser

Her på FabtasiFabrikken har vi til sammen afholdt 5 barnedåb.

Der er mange forberedelser til sådan en dag. Hvis man starter i god tid er det faktisk ret hyggeligt. Det er en god ide at finde et tema og en farve der kommer til at gå igen i invitation, pynt etc.

For noget tid siden blev yngstebarnet fejret, så derfor blev det holdt i de lyserøde nuancer og piftede det op med lidt guldglimmer.

Første projekt var indbydelserne:

De er blevet lavet med stor inspiration af Mormedmere. Hun har lavet en rigtig fin DIY af en ligende invitation bare i en drenge udgave.

Jeg har dog lavet invitationerne i halv størrelse da jeg gerne ville have at de passede ned i en almindelig kuvert. Det gøres ved at indstille printeren til 2 sider pr print. Det kan dog se forskelligt ud fra printer til printer. Men det kan lade sig gøre:

Og så var det ellers bare at gå i gang med at klippe og klistre:

For at gøre det nemmest muligt for mig selv havde jeg printet teksten på indbydelsen ud så der kun skulle skrives til og fra i hånden. Teksten blev sat fast på bagsiden med små runde lyserøde klistermærker:

Nu manglede de bare at bliver sendt ud til folk.

Man kan købe papir, karton, klistermærker osv i Panduro, søsterne grene e.l. ellers kan det købes på disse link: her og her.

Følg med på bloggen for inspiration til andre slags invitationer og alle de andre dåbsforberedelser

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.