På tur: Mindeparken

En af vores absolut favorit udendørs-legepladser er helt sikkert legepladsen i Mindeparken. Der er noget for alle aldre og ud over legepladsen er der en gigantisk græsplæne at boltre sig på. Hvis I er Perfekt sted når man trænger lidt albuerum og frisk luft.

Mindeparken er også et godt sted for en smuk gåtur. Parken er opdelt i forskellige haverum med blomstrende frodighed, et spejlbassin og monumenter. Se mere om parken og dens historie her.

Når dronningen ikke er i byen er der jo adgang til Marselisborg slotspark, som ligge lige op ad Mindeparken. Det skal vi helt sikkert se næste gang vi kommer derud.

Her ses den smukke udsigt ud over parken og bugten:

Legepladsen skal opleves, så jeg vil ikke sige så meget ud over billederne nedenfor. Legepladsen er opdelt i flere områder med forskellige typer af legeredskaber. Gynger, kæmpe sandkasse, legetårne, klatrestativer og karruseller:

Som sagt er der en kæmpe græsplæne at boltre sig på. Der er også et par bord-bænke sæt og nogle grill til fri afbenyttelse.

Vi havde taget et tæppe med, lige til at nyde en kiks og en tår i det dejlige vejr. der er ikke noget hyggeligere end at sidde der sammen på tæppet. Mangler du ideer til picnickurven? Så se her, her eller her (pirogger, pizzaboller og pølsehorn)

Efter at have prøvet alle ting på legepladsen og leget fangeleg på græsplænen, skal man da slutte turen af med en is fra kiosken. Iskiosken ligger lige ved indgangen til Mindeparken (Kongevejen/Carl Nielsens Vej) tæt på legepladsen.

Parkering kan altså være lidt svært at finde tæt på parken når der er mange besøgende. Men da vi besøgte stedet var der parkeringsmuligheder langs Kongevejen.

Ellers kører bus 1, 6 og 19 lige ud til parken. Se oversigtskortet nedenfor:

Efter sådan en eftermiddag er man tanket godt op med frisk luft og dejlig trætte børn.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.