Mor er den bedste i verden

Nu nærmer mors dag sig. Det er altid den 2. søndag i maj, hvilket i år falder på d. 14 maj som jo er liiiige om lidt.

Traditionen med Mors Dag stammer fra USA, hvor en kvinde ved navn Anne Marie Jarvis fik udbredt kendskabet til dagen i første omgang for at ære sin mor: Anna Marie Reeves. Hendes mor arbejdede i mere end 30 år i en gruppe af mødre kaldet: ‘Mothers Day Work Club’. De arbejdede bl.a. for at forbedre sanitære forhold og mindske børnedødelighed. Men efterhånden var det også Annes intention at dagen skulle ære alle mødres arbejde. Dagen har været en officiel helligdag i USA siden 1914. I Danmark begyndte vi at fejre mors dag i 1929.

Her på FantasiFabrikken elsker vi selvfølgelig Mors dag! Det er skønt at blive værdsat – ikke at man ikke kan blive resten af året men når der går hverdag i den, er det meget rart med en dag der er mærket til netop dette. Lidt ligesom vi skrev i anledning af valentinsdag. Her gav vi også bud på et par fine kort som sagtens kan bruges ved mors dag. Se her.

Det er tanken der tæller

Vi elsker at få blomster, morgenmad på sengen, en hjemmelavet perleplade, et godt billede af børnene, en skøn tegning fra ungerne eller bare en tilkendegivelse af kærligheden. Ja, vi er ikke så svære at gøre glade. Det er i virkeligheden mere tanken, der tæller fremfor, hvor dyr eller glamourøs “tanken” er.

Hvilken mor vil ikke gerne hjælpe et forældreløst barn til at få en mor?

Nabamu kører et fantastisk tilbud her i forbindelse med mors dag. Køber man en af Nabamu’s smukke læder punge før mors dag støtter hun SOS børnebyerne med 50 kr, hvilket jo er dobbelt glæde for både modtageren og de børn ude i verden, der har brug for hjælp. Den findes lige her eller følg hende på Instagram @nabamudesign. Det er virkelig fine sager hun producere.

Har du planer om at “hylde” din mor? Mormor? Farmor? Oldemor? Mødre bliver aldrig for gamle til at glædes over en kærlig hilsen.

Blev du fejret til mors dag sidste år? Hvis ja, hvordan?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.