Lækkert madbrød

Bliver nødt til at dele denne opskrift på madbrød med jer. Det er virkelig nemt at lave omend det kræver lidt planlægning pga hævetiden.

Opskriften fandt jeg for flere år tilbage på en tidligere nabos blog: Gesmak. Der er mange lækre opskrifter derinde. Tjek bloggen ud. Hun er desværre ikke aktiv på bloggen længere.

Det skal du bruge:
1/4 pakke gær
1/2 L vand
15 G salt
500 G hvedemel

Fremgangsmåde:
-Opløs gæren i det lune vand
-Bland så mel og salt i lidt efter lidt og kør det hele for fuld kraft på røremaskinen i 20 min. Ja du hørte rigtigt: 20 min.! Så sæt minutter og lav noget andet imens.
-Dejen vil være nærmest flydende. Det er meningen.
-Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
-Hæld den så i formen og lad den hæve heri endnu en time. Jeg laver ikke brødet så højt, så er det dejlig portionsvenligt. Her passer det med 2 små rugbrødsforme.
-Bages ved 220 grader i formen i 20 min. og derefter 10 min. uden form.

Brødet får en lækker sprød skorpe og dejligt saftigt indeni. Mmmm!

Røretid og hævetid er vigtigt for et lækkert luftigt brød. Se hvorfor nederst i indlægget her

Her blev det både brugt til pulled pork burger og som madbrød til en lækker ret hvor sovsen gjorde det godt som dyppelse til brødet.

Brødet er også lækkert dagen efter og kan også sagtens nydes med en klat marmelade.

Velbekomme

Signature

Skriv et svar