På tur: Lokal bibliotekerne (Åbyhøj, Aarhus)

Der er altså en helt særlig ro på et bibliotek. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det. Men ikke desto mindre har det en evne til at berolige folk og faktisk også børn.

Har ofte taget ungerne med på biblioteket på fridage eller når natten har været lidt træls pga øreproblemer eller mareridt, hvilket har udløst en tøffedag.

Det er SÅ hyggeligt og nærværende at sætte sig med en bog og læse højt for børnene.

Åbyhøj bibliotek

Åbyhøj bibliotek

Ludvig Feilbergs Vej 7

8230 Åbyhøj

 

 

 

 

 

Forleden dag holdte børnene fri, bare fordi, og vi var på et af vores lokale biblioteker (Åbyhøj bibliotek), og ih, hvor børnene hyggede sig. Der var lidt legetøj, udklædningstøj, computerspil, tegnesager, et interaktivt Afrika-rum og selvfølgelig masser af bøger OG dejlig roligt.

De fleste lokalbiblioteker har formået at lave det rigtig hyggeligt med lidt extra gejl til børnene. På Åbyhøj bibliotek er der, som sagt, lidt af hvert som billederne ovenfor viser. Tårnet på børnebiblioteket er det mest fantastiske sted og der kan børnene bruge lang tid.

OG bonus: så er der også tænkt på de trætte forældre med total i orden hyggehjørne med mulighed for en kop varmt og en avis. Her er der også mulighed for madpakker og opvarmning af mad i microovn.

Udlån af bøger

Er du på udkig efter nogle bestemte bøger så kan man søge på de opstillede søge-computere eller spørge en sød bibliotekar. Fik hjælp af den mest hjælpsomme bibliotekar dengang jeg søgte børnebøger til F. om “sutte-stop”. Se her, hvad jeg fandt og hvordan det gik med suttestoppet.

Man skal lige hurtigt oprette sig som bruger og så er sygesikringsbeviset lånekortet som så gælder på alle bibliotekerne.

Åbningstider og NemBS

En del lokalbiblioteker har udvidet åbningstid, hvilket vil sige, at man kan lukke sig ind på biblioteket selv om personalet er gået hjem. Se alle åbningstider her.

Udover biblioteket er der også en NemBorgerservice (NemBS) på Åbyhøj bibliotek. Disse små borgerservicer findes på flere lokalbiblioteker. Her er der mulighed for bestilling af pas, melde flytning, hjælp til udfyldning af blanketter og meget mere. Læs mere om det her.

 

Arrangementer:

Der foregår i det hele taget rigtig mange ting på biblioteket. Der er foredrag, loppemarked, kurser, børnebiograf og børneteater. Se kalenderen her.

Fx er der gratis børneteater tirsdag d. 16. maj fra 10-10.30 for de 3-6 årige. Det er Baglandet Teater, som opfører “JUHU det er regnvejr”. Vi har bestilt billetter. Ses vi?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.