BARSELSGAVE, BARNEDÅB OG KYSKAGER

Der har lige været barnedåb på FantasiFabrikken og i tiden op til denne dag har der selvfølgelig været en del forberedelser.
Eksempelvis blev der bagt disse små søde kyskager. Det er virkelig nemt at lave kyskager og det ser så fint ud på et kaffebord. De kan laves i alle mulige farver og med forskellig smag. De kan serveres i alle mulige anledninger. Ingen anledning er for fin.

Da vi var i gang blev der da også lavet nogle blå kys til drengene.

Ingredienser:

50 g Sukker

1 Æggehvider

evt farve og smag

(så kan man selv gange op til hvor meget man ønsker, jeg plejer at få en god stor portion ud af 3 æggehvider og 150g sukker.)

Fremgangsmåde

-Æggehviderne piskes stive – det gøres nemmeste på en røremaskine, men ikke en absolut nødvendighed.

-Derefter tilføjes sukker lidt efter lidt og røres virkelig godt og længe. Røretiden er vigtig for at sukkeret opløses og at kyskagerne ikke bare flader ud.

-Til slut tilføjes evt smag og farve.

Massen puttes i en sprøjtepose og sprøjtes ud i små toppe. De kan laves i alle mulige former alt efter valg af tyl.

De bages i ovnen ved 100 grader i ca 1 time. Undgå at åbne ovnen i de første 45min. da man ellers risikere at de falder sammen.

Nogle af disse kyskager kom i en cellofanpose og en sød seddel blev bundet omkring. De blev nemlig givet i barselsgave til en sød lille pige.

Resten blev pakket ned i en kagedåse og blev serveret til F’s barnedåb. Følg med her på bloggen og se hvad ellers der var af forberedelser til barnedåben.

7 comments / Add your comment below

  1. Pingback: Talkage

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.