Madpakker: Pikante pirogger

Som lovet i det tidligere indlæg med “verdens bedste pølsehorn” (her), kommer her opskriften på pirogger som vi ofte kommer i madpakken eller i picnickurven.

Oftest anvender vi hakket oksekød som fyld. Man kan også sagtens bruge lammekød, kyllingekød eller bare grønsager. Ligesom med pølsehornene, kan børne sagtens være med til at lave pirogger. Lykken er bare ekstra stor når mandpakken åbnes og det er ens egen kreation, der ligger deri.

Størrelsen bestemmer man selv alt efter om de skal bruges til aftensmad eller madpakker.

Du skal bruge:

15-25 stk (alt efter størrelse)

Dej:

25 g gær

3 dl mælk

40 g olie

1 tsk salt

500-550 g hvedemel (skift evt 1/3 ud med grovmel)

 

Fyld:

1 løg

350 g hakket oksekød

3 revne gulerødder

½-1 revet squash

2 hakkede fed hvidløg

1 tsk paprika

1 tsk spidskommen

5 spsk tomatpure

salt og peber

Fedtstof til stegning

Æg til pensling

 

Sådan gør du:

Gæren opløses i den lune mælk. Derefter tilføjes salt, smeltet smør og melen lidt af gangen indtil dejen er smidig. Lad dejen hæve lunt i 45-60 min. Imens dejen hæver laves fyldet.

Svits olie og løg i et par minutter, skru op for varmen og steg kødet. Tilsæt gulerod, squash og hvidløg. Tilslut tilføjes tomatpure, spidskommen og paprika, lad det simre små 30min. Smag til med salt og peber. Fyldet skal stege indtil hovedeparten af væsken er væk.

Nu skal piroggerne samles, dejen deles op i mindre portioner. Antallet kommer an på størrelsen men imellem 15 og 25, disse formes som boller. Bollerne rulles ud i runde cirkler. Kom en passende mængde fyld på og luk det til en halvcirkel. Brug en gaffel til at lukke piroggen hele vejen rundt.

Ovnen tændes mens piroggerne stilles til efterhævning på bradepanden i 15min. Pensel med æg og bag dem i ca 15min ved 175grader.

Se tippet ang. frysning her (her)

Se også opskriften på de lækre pizzaboller her.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.