Påske: Rulle-kaniner

Nu er foråret kommet og påsken er lige om hjørnet. Endnu en hyggelig højtid, der kalder på små kreative klippe-klistre projekter.

Vi har en svaghed for Søstrene Grene og Tiger. De er altid et besøg værd. Blandt mange andre uundværlige ting har de så mange fine krea ting til meget rimelige priser. Gennem tiden har vi opbygget et lille lager, så vi har været i gemmeren og fundet lidt forskellige krea ting frem.

Lageret gemmer også på tomme toiletruller. Vi er begyndt at gemme køkken/toiletrullerne så vi har et lille lager. De kan bruges til et utal af kreative projekter. Og får vi samlet for mange, modtager vuggestuen/børnehaven dem gerne.

Noget af de de bl.a. kan bruges til er rullekaniner.

Rullekaniner

De kan laves i et utal af varianter. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Tip: Der er masser af inspiration at hente på Pinterest. Prøv at søg på “Toiletruller” så kommer der så mange fine pins.

F. var, som altid, med på ideen især fordi der var lim og flotte glimmer klistermærker involveret. Det med saksen kræver en del koncentration og endnu lidt træning. Men hun “Kan selv!!”