Børnevenlige frugtvafler til uddeling

For noget tid siden havde F. sidste dag i vuggestuen. Hold da op det er mærkeligt og meget vemodigt. Men der er heldigvis et spændende nyt kapitel med børnehave i vente. Til formiddagssamling blev der sagt kærligt farvel til Freja med sang og hygge og hun delte fine frugtvafler ud. Det var et hit. Læs med og bliv inspireret.

F. delte stolt lækre frugtvafler og ostehaps rundt.
Jeg havde i en Facebook-gruppe fundet inspiration til at servere frugten i en pyntet vaffel. Der skal ikke så meget til at gøre det lidt mere ekstravagant og særligt. Det var tydligt at se at Freja var meget stolt og det gjorde afslutningen lidt nemmere. Freja glædede sig i hvert fald til at skule starte i børnehave 
Se nedenfor, hvorledes den indbydende frugtvaflen nemt laves.

Du skal bruge:

  • Store vafler
  • Chokolade til smeltning
  • Krymmel til at dyppe i
  • Skåret frugt efter eget valg

Fremgangsmåde:

-Smelt chokoladen over vandbad eller i en chokoladesmelter

-Imens hældes fint krymmel op i en skål

-Dyp først toppen af vaflen i den smeltede chokolade

-Dyp hurtigt derefter vaflen i krymlen og stil vaflen til tørre ex. i et glas

Børnene var imponerede og de nød alle vaflen med stor velbehag. De børn, som ikke måtte få sukker fik frugten i et plastbæger med en fin sløjfe på og den blev nydt med lige så stor glæde.

6 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.