DIY: Hagesmækker

Hagesmækker er uundværlige i en småbørnsfamilie og hvor har vi godt nok haft mange dårlige hagesmækker. Vi har bestemt også haft nogle gode men prisen var også derefter.

Hos os duer de der glatte vandafskyende hagesmækker bare ikke, de skal kunne suge lidt efter vores mening. Derfor er det modellerne som disse vi altid vender tilbage til.

Materialer

Små gæstehåndklæder (det er vigtig, at de er tykke nok (ca. vægt 600 g/m²) for at kunne suge nok og gøre nogen gavn. Fåes f.eks. billigt i IKEA her.

Bred kantbånd f.eks. dette her

Saks, kanppenål, målebånd og tråd

Fremgangsmåde

Så skal midten af håndklædets smalle side findes og der sættes nåle i så man kan se, hvor fra og til båndet skal syes på håndklædet:

Klip et stykke kantbånd på 60 cm. og sæt midten af dette fast med en nål på midten af håndklædet. Så skal båndet sættes fast med nåle imellem de knappenåle der blev sat i lige før og sæt også nåle i op langs begge bånd så der er hold på dem.

Nu skal der bare syes fra den ene ende af båndet til den anden og så kan ungerne ellers bare gå i gang med at spise. Følg med på bloggen hvor der i den nærmeste fremtid vil komme tips og ideer til barnets første mad.

Hagesmækkerne kan også laves med trykknapper. Så skal man bare sætte trykknapperne fast på båndet i en passende afstand.

Skriv et svar