Mums! hjemmelavede romkugler

Var for nylig til frokost hos en fælles veninde af FantasiFabrikken: Helle. Helle kender vi fra sygeplejeskolen, hvor vi en stor del af studiet var i studiegruppe sammen.
Helle elsker at eksperimentere med lækre retter i køkkenet.

Helle serverede en anden lækker udgave af skinkestangen som vi tidligere har skrevet om her (her). Hun havde skiftet fyldet ud med kylling, peberfrugt og pikantost. Også virkelig lækkert!

Til dessert serverede hun hjemmelavede romkugler, som jeg fik opskriften på. Mums!

Ingredienser: (10-15 stk alt efter størrelse)

1 hindbær roulade

1 mazarin tærte

3 spsk kakao

3 spsk marmelade (Helle brugte jordbær uden klumper)

1 spsk rom essens (kan undlades)

 

Alternativt så brug en rest kage svarende mængdemæssigt til ovenstående kager

Fremgangsmåde:

Kagerne smuldres/moses helt fint.

De våde ingredienser og kakaoen æltes/røres ind i kagemassen.

Formes til kugler i passende størrelse. Massen er meget klistret. Men de kan godt rulles. Alternativt stilles massen på køl et par timer.

Rulles i din ynglings-krymmel, kokos eller finthakkede nødder. Der skal bruges mere krymmel end man lige tror.

F. havde fødselsdag i lørdags så det skulle fejres i børnehaven i dag. Hun valgte at hun ville have romkugler med. Undlod romessensen i børnenes romkugler. De voksnes romkugler fik dog lidt rommesens.

Ville have sat (Minions) øjne på med mørk chokolade briller på. Men det blev kun til et Minions skilt i denne omgang.

Tip: Romkuglerne kan sagtens fryses ned.

Er du mere til en sund udgave, så tjek disse ud : “ENERGIKUGLER”

2 comments / Add your comment below

  1. Hej.
    Jeg har meget rest tilbage af mudkage og nu går mit spørgsmål så på om jeg skal lave romkuglerne med marzarin kage men uden tilføjelse af kakao??:)

    1. Hej Tina. Ja der bliver nemlig en del til rest. Jep jeg lavede rumkugler og undlod kakaoen da mudcaken i sig selv er ret intens. jeg brugte mudcake og hindbærroulade og tilføjede marmelade og romessens til det fik den rette konsistens. Mmmm

Skriv et svar