BØRNEMEKKAET DOKK1

Et af FantasiFabrikkens absolut favorit-steder at tilbringe en fridag med ungerne er DOKK1.

For jer, der ikke kender DOKK1 er det et forholdsvis nyopført kulturhus på havnen i Aarhus, der blandt andet indeholder borgerservice, Skandinaviens største offentlige bibliotek og et mekka af aktiviteter for børn.

For noget tid siden mødtes jeg med en god veninde, Anne, på DOKK1. Vi har jævnaldrende børn så der var rig mulighed for hygge for alle.

Vi havde taget madpakker med. Da vejret ikke var til udendørs picnic, nød vi dem i stedet i det fine madpakkerum. I madpakkerummet er der højstole, rindende vand og dejlig roligt.

Anne toppede lige den gode oplevelse og havde taget lækre energikugler med, som vi nød til dessert. Se opskrift her.

Hvis ikke man har madpakke med er der en fin cafe, hvor de har et fint lille udvalg af sandwich, salater, brød, youghurt, kager og is samt lækre kolde og varme drikke. Det gør det ikke mindre lækkert, at cafeen ligger i smukke omgivelser.

DOKK1 er virkelig et fantastisk sted for børn både inde og ude.

Det skal opleves!!

VI vil forsøge at give et indblik i, hvad man kan opleve på DOKK1. Hvis du ikke lige bor i nærheden, er det virkelig et besøg værd. Man kan bruge mange timer derinde.

 

Biblioteket:

En af DOKK1s primære funktioner er jo at være bibliotek, hvilket de virkelig har formået at gøre både hyggeligt, smukt og anvendelig. Der er masser af loungeområder med læsehuler, børneaktiviteter og bløde lænestole med udsigt. Det er altid muligt at finde et roligt sted og hygge med en bog eller en avis.

Legeområderne:

Vi har i tidens løb brugt meget tid i legeområdet for de 0-3 årige. Der er bløde skum madrasser til de små og bløde “indhegninger” til de aller mindste der endnu ikke kravler rundt. Til de lidt større er der et fantastik lege”tårn” med spejle, huler, rutchebane, gangbro og trapper.

Tilsvarende er der et lukket lydisoleret rum: “Æsken”. Her er der fyldt med bløde klodser og madrasser til at tumle i og lave huler af. Indretningen skifter fra tid til anden.

Ved siden af “Æsken” er “Gaming-gaden”. Her er der diverse spillemaskiner, brætspil og et interaktiv gulv-spil.

Der er et område med det fineste udklædningstøj. Et rent paradis for børn der elsker udklædning. Hvem vil ikke gerne udklædes som rumraket, ridder eller gulerod.

Ja der er mange flere områder indendøre end dem vi har nævnt. Du kan se beskrivelsen af områderne her.

Ude-området:

Hele vejen rundt om bygningen er der, hævet fra vej og havnekant, 5 fede legepladser med forskellige temaer. Der er noget for børn i alle aldre. Udover legepladserne er der en spændende udsigt til både havnebassin, vejarbejde og snart letbane. Har kun billeder af nogle af områderne, men de kan lige give et lille indblik i hvad vi taler om.

 

Glem ikke at tage et kig nede ved parkeringsanlægget, hvor der oppe i loftet er et rigtig fint kunstværk: “Magic Mushrooms”. Det består af en by med i alt 178 højhuse i en højde på op til 2,8 m. Ydermere er byen oplyst med en masse små lys som en virkelig storby.

100 Børnedage:

Her i 2017 er Aarhus jo kulturhovedstad, derfor er der på DOKK1 en masse arrangementer for børn. Se mere i indlægget “100 Børnedage på DOKK1” her.

6 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.