DET SUNDE ALTERNATIV: ENERGIKUGLER

Vi, på FantasiFabrikken, har alle en sød tand, det kan vi vidst ikke sige os fri for. Der er da ikke noget bedre end bland selv slik lørdag aften når ungerne er puttet.
Mangler du også et sundt alternativ til chokolade og slik. Så kommer her et godt bud. De kan både gå i madpakken, til gæsterne og lørdag aften.

Opskriften har vi lånt af Anne, en god veninde, som har mange af disse alternativer i ærmet. Lover at få lidt flere opskrifter ud af hende.

Det gode ved denne opskrift er at det er helt almindelig ingredienser der skal i. Man skal altså ikke ud og købe en masse mærkelige kerner, dråber og sødemidler.

Det skal du bruge:

200 g rosiner (nogle af rosinerne kan alternativt erstattes af dadler)
75 g havregryn (ønskes glutenfri kan det erstattes med hakkede nødder)
50 g solsikkekerner
1 tsk salt
1 spsk vand

Fremgangsmåde:
Vil anbefale, at man blender alle ingredienserne hver for sig før de blandes sammen. Det giver en mere ensartet masse.
Til slut æltes/mikses det hele sammen med vandet og rulles i passende størrelse.

Vi har til slut rullet energikuglerne i kokos.

Skal det være ekstra luksus kan de overtrækkes med smeltet chokolade og pyntes med kokos, nødder eller frysetørrede hindbær.

Velbekomme med god samvittighed.

 

Der findes et utal af disse kugler med tørret frugt. Har du en favorit?

3 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.