MAdpakker: Pizzaboller som alle elsker

Endnu et sikkert hit til madpakken er: Pizzaboller. Bager altid en stor portion så jeg har et lille lager i fryseren til madpakker, eftermiddagsmad eller aftensmad til børnene, hvis mor og far skal spise voksenmad efter børnene er blevet puttet.

Hvad skal du bruge:

32 små eller 20 store

Dej

6 dl lunken vand

25 g gær

12 dl olie

1 stk salt

Ca. 900g hvedemel (erstat evt op til 1/3 med noget grovmel).

Fyld

1 ds tomat puré

revet ost

1 pk skinke i strimler eller hvad fyld man nu ønsker

Oregano

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt olie og salt, kom så hvedemel i lidt ad gangen, indtil dejen er mættet. Ælt dejen rigtig godt. Derefter skal dejen hæve et lunt sted i en times tid.

Ælt dejen kort efter hævning, og og form den til boller. Mas bollerne flade. Kom et lag tomatpuré på, drys oregano på hver bolle, kom så skinke på og slut af med ost.

Bag dem ved 185 grader i ca. 17min.

Ang frysning se pølsehornes opskriften her.

Valg af meltype

Melets hæveevne / bageevne afhænger bl.a af dets evne til at danne gluten. Gluten dannes af hvedens protein. Så melets proteinindhold spiller altså en rolle i, hvor luftigt et brød du får. Grahamsmel eller fuldkornshvedemel har ikke så høj en hæveevne som hvedemel og skal derfor blandes med hvedemel for at sikre et højt og luftigt brød. Hvedemel i sig selv har dog ikke så kraftig en smag.

Når mel og væske blandes under æltningen dannes et trådnet som holder på luften. Dette trådnet er gluten. Jo tættere/bedre dette trådnet er jo luftigere brød får man. Så ælte-tiden spiller altså også en stor rolle.

Det med valg af meltype er liiiiidt langhåret men Loui&Bearnaisen har redegjort ret godt for det her og AMO har lavet en oversigt over de forskellige meltyper og deres egenskaber her.