DIY: Traditionelt fastelavnsris m/skabeloner

Traditionelt fastelavnspynt er, hvis du spørg os på FantasiFabrikken: sorte katte, små tønder, masker og generelt farvet papirspynt, som kan hænges på et fastelavnsris. Læs med og bliv inspireret.

Se tidligere indlæg med DIY til små mini tønder her eller indlæg om fint perle-pynt her. Skabeloner på maskerne må I have til gode til senere.

Der er rigtig mange bud på, hvordan sådan et fastelavnsris kan se ud – Her hos os kan der næste ikke komme for meget pynt på, hverken når det drejer sig om udklip, fjer eller glimmer bånd. Så bare giv den gas og lad børnene beundre deres færdige resultat.

Skabeloner

Her er en skabelon, til de mest traditionelle fastelavns udklip. Print dem ud og så er I i gang.

Fastelavn i Fætter BR

Vi tog til Fætter BR’ kreative fastelavnsarrangement i Viborg, hvor man kunne pynte sit eget fastelavnsris. Se hvor der ellers tilbydes sådanne arrangementer i vores “MINIGUIDE” til fede fastelavnsarrangementer her.

Der var rigtig fine materialer til rådighed, så som balloner,
silkepapirskvaste, serpentiner og figurer til udklip. Der var et par søde medarbejdere, der med glæde hjalp til. Derudover var der et par stykker slik og et lille stykke legetøj til alle. De større børn var solgt, mens de små kiggede på fastelavnskostumer i butikken (mangler du stadig udklædning så se vore tidligere DIY eller køb færdigt her her.

Desværre var rammerne for arrangementet ikke de bedste. Det var ret trangt med plads ved det lille bord. Så med 4 børn, der skulle stå op og klippe-klistre oveni i alt det fine pynt og grenene blev det lidt kaotisk.

Vi fik lov at tage et par figurark og lidt pynt med hjem så vi kunne gøre det fine fastelavnsris færdig.

Børnene hyggede sig og ja det gjorde vi voksne også. Der blev klippet, foldet og klistret. Kvalitetstid.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.