Udklædning: katten efter musen eller en sød lille bjørn

Lige som Teletubbie-kostumet (se her) er denne udklædning perfekt til fasterlavnsfester, der foregår udenfor. Fordelen ved denne udklædning er, at det ikke kræver så meget af barnet og disse simple dyr er nogen børne kender godt.

Materialer:

-Flyverdragt i naturfarver, sort eller hvid (kan skiftes ud med bukser og bluse hvis det er indendøres)

-Hue i nogenlunde samme farve som flyverdragten

-Hårbøjle

– 1 ark filt i farve som passer til flyverdragten og til mus og kat skal der bruges en lille rest lyserød

-Eyeliner

-Sikkerhednål

-Limpistol, nål tråd o.l.

Evt. en lille tot pudefyld, stof i lyserød eller ligende (det kommer an på, hvilket dyr man ønsker, se nedenfor)

Fremgangsmåde:

Print og klip skabelonen ud – den findes her. Tegn og klip 2 stk. ud i filt

Hvis det er er en kat eller en mus du ønsker at lave, klippes der også en skabelon ud i lyserød filt. Dette limes på øret, så det ligner indersiden af øret.

Ørerne foldes rundt om hårbøjlen og limes sammen.

Så skal halen laves:

Hvis det er en mus eller en kat, skal der klippes en aflang firkant 30cm x 5cm. Man behøver ikke sy da filt ikke trævler. Sæt halen fast på flyverdragten med en sikkerhedsnål.

Er det der imod en lille bjørn du ønsker at lave, så skal der klippes en cirkel og ries rundet i kanten. Denne er også at finde på skabelonen. Put pudefyld i og stram til.

Der sættes ligeledes en nål i så den kan monteres på flyverdragten.

Alternativ til sikkerhedsnål, er et par sting eller noget dobbeltklæbende velcro.

SÅ er det bare at iføre barnet flyverdragt, give hue på og hårbøjlen udenpå. Så tegnes der knorhår og en lille næse med eyeliner.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar