VALENTINSDAG HOT or NOT med kort-skabelon

I dag er det Valentines dag, helgendag for Sankt Valentin også kaldt “De elskendes helligdag”. Dagen er forholdsvis ny i Danmark. Nogle fejrer det, mens andre er direkte modstander af det.

Da vi var unge fjollede teenagere elskede vi det – pludselig var det muligt at købe kæmpe plyshjerte-puder, hjerteformet pasta, hjerte-lyskæder, hjerte stearinlys – you name it. Hvem står ikke lige og mangler det til sit teenageværelse? Imens sad vi og sukkede til amerikanske ungdomsserier, hvor de sendte valentinskort og ventede spændt på deres valentinesdates.

Nu efter der er kommet mænd og børn til foregår det knap så “vildt” hvis altså overhovedet….

Det er nu alligevel rart at vide man er elsket. Ligeså rart er det at blive overrasket. Det behøver ikke være noget stort og rosenrødt. Det kan bare være et sødt kort, yndlingsslikket, at opvasken bliver taget eller en hjemmebagt kage. Én rose skaber lige så stor lykke som en favn-fuld. Så vi kan lige så godt drosle det ned til noget alle kan være med til.

Vi faldt
over disse søde “billetter/gavekort” i Tiger. De kan, som der står på billetterne, indløses til: ét kys, et hjemmelavet måltid lavet med kærlighed, en filmaften osv.

Kærligheden kan også findes på en hyggelig gåtur eventuel efterfulgt af hjerteformede pandekager fra Fakta:

En anden god ide kunne være en flot drink og nogle salte mandler når børnene er putter (se drink her og mandler her, det er nemt at gå til) eller i denne fastelavnstid, nogle flotte fastelavnsboller med hjerteformet glasur (se opskriften her).

Er man typen, der syntes det kunne være hyggeligt at give et sødt kort og begive sig ud i et hjemmelavet et, er her et par nemme udgaver:

Materiale

– Karton

– Papir i to forskellige farver

– Limstift

– Kuglepind/tusch

 

Fremgangsmåde

Tegn omridset af hænderne – det kunne f.eks. være børnenes hænder og klip dem ud.

Fold kartonen som du vil bruge til kortet på midten, lim så en hånd fast på hver side.

Klip en lang banner af papir og skriv f.eks. ‘ELSKER DIG’ på med meget tydelige bogstaver. Fold den som en harmonika. Klister enderne fast på hver sin hånd.

Her har W. på 2 år lagt hænder til og fuldt interesseret med i processen.

Materialer

-Rødt og hvidt karton,

-Saks

-Hobbykniv

-Lim

-Kuglepind

Her hjemme har A. på 4 år godt kunne hjælpe med at tegne og lime.

 

Fremgangsmåde

Tegn den skabelon du vil bruge, f.eks den som vi har brugt. Den kan hentes her.

Og så er det ellers bare at klippe den ud, folde den på midten og lime den på det andet karton.

Nu er der kun tilbage at skrive en sød hilsen til en du holder af.

Fejrer du valentinsdag?

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.