JUHUUU WEEKEND IGEN: søndagsræs

Forleden weekend tog vi i Springcenteret til Søndagsræs. Det er det ultimativt fedeste sted at fejre søndag. Det er et stort sted, så selv om der er mange mennesker mærker man det ikke sønderligt.

Springcenteret skal opleves. Der er så mange ting at prøve, at man ikke bliver færdig på én søndag.
Der er bløde springgrave, trampoliner, hoppepuder, huler, rutsjebaner, “edderkoppespind”, rullebræt, snurretoppe, labyrinter…ja jeg kunne blive ved. Der er tilmed indbygget de fedeste “forhindrings”baner oppe under loftet. Det skal opleves.

F. elsker at være der. Vi har allerede inviteret kusinerne over en søndag, hvor de skal opleve Søndagsræs. Det eneste trælse er: Når man skal hjem.

Søndagsræs foregår hver søndag fra september til maj med få undtagelser. Se deres hjemmeside her.

Åbningstider: (der lukkes op for betaling 20 min. før)
kl. 11.00 – 12.30: Børn 4-8 år. (ifølge med voksen)
kl. 13.00 – 14.30: Børn 8-12 år.
kl. 15.00 – 16.30: Børn 1-4 år (ifølge med voksen).

Er man en familie med flere børn, vælger man den tid, der passer bedst. Hvis man vælger de yngstes tid, skal de store børn tage hensyn til de mindre.

ALLE betaler indgang pånær børn under 1 år. Det koster 40 kr uanset alder. Men de penge er givet godt ud. Vi har købt et 10 turs kort, så sparer man 5 kr. pr billet.
Der lukkes for indgang når deres max-antal er nået så kom i god tid.

Der er mulighed for at spise madpakker i et afsides lokale. Det er selvfølgelig ikke tilladt i hallen.

Ses vi til Søndagsræs?

Hvis du har nemmere ved at komme til Aarhus midtby er DGI husets weekend-arrangementer også et sikkert hit. Se tidligere indlæg om det her.

Kender du til sjove weekend-aktiviteter så del dem gerne nedenunder i kommentarfeltet.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.