VOKSENHØJDE: Moctail Mojito

Vi har begge været gravide eller ammende i store dele af de sidste par år og det har foregået stort set uden alkohol. Det gør så ikke noget. Men når man sidder til en fest, en nytårsaften eller en aften ude med veninderne, hvem savner så ikke en lækker flot drink? Der er noget helt specielt ved en drink med pynt og sugerør som bare er lidt lækre end et glas vand. Derfor er moctail vejen frem.

Virgin mojito eller Mojito mocktail, kært barn har mange navne, men uanset navnet er det en farvorit når man vil have en alkoholfri drink. Det smager dejlig frisk og man kan sidde og nyde den i lang tid.

Ingredienser

  • Mynte
  • Rørsukker
  • Økologiske limefrugter
  • Danskvand
  • Tonic eller ginger ale
  • Isterninger

Fremgangsmåde

Mas lime i morteren (alternativt med en spiseske i glasset), put det i et glas. Tilsæt rørsukker og isterninger. Klap mynten imellem to hænder for at løsgive noget smag. Put det i glasset og tilsæt danskvand, tonic/ginger ale. Smag til med rørsukker og lime.

Tilslut pyntes drinken med sugrør og en kvist mynthe. Serveres med salte mandler. Se opskrift her .

Skål! P.S. Nyd den gerne på en onsdag også eller når du skal køre hjem som chauffør. Moctail er svaret på det. Har du en favorit moctail? Så lad os endelig høre, vi trænger til nye ideer.

3 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.