DIY: Upcycling af (MALM) kommode

Forleden aften var FantasiFabrikkens damer squ på tur incl. aftensmad. Jo! Jo! Den er god nok.

Turen gik til IKEA. Først med fin middag i restauranten med Aarhus’ bedste udsigt efterfulgt af seminaret: “Organisér dit hjem”. Det var et ret fint oplæg med inspiration til, hvorledes pladsen udnyttes bedst muligt med god stil. IKEA har altså nogle gode løsninger, det skal de have.

Nå men dette indlæg handler ikke primært om organisering, men om at upcycle et lidt anonymt møbel til at blive unikt og mere personligt.

MALM kommoden

Her på FantasiFabrikken har vi et par af de populære MALM kommoder fra IKEA. De er i sig selv egentlig ret fine og enkle i udtrykket. Der findes flere forskellige typer og størrelser af kommoden. Vi er vilde med de smarte SKUBB foldud kasser, som passer ned i skuffen og holder styr på småting.
Der er flere måder hvorpå man kan gøre kommoden mere unik og lidt mere eksklusiv.

Vi har en MALM kommode på børneværelset, som vi har pyntet op med papir tape (også kaldt masking tape eller washi tape). Det giver lidt farve og giver kommoden et helt andet udtryk. Et børneværelse må gerne have lidt farve efter vores mening.
Det smarte ved denne løsning er at tapen så let som ingenting kan skiftes til en anden farve eller kan pilles af igen. Så du kan hurtigt ændre udtrykket igen, hvis du skulle fortryde.

Jeg har købt dette papir tape i Panduro Hobby. Men ved det fåes mange stedet.
Hvis det skal passe til kanterne på MALM kommoden skal tapen have en bredde på 20 mm.
Jeg brugte ca 3/4 rulle til dette projekt.

Ellers er der også nogle rigtige fine bud på papir tape lige her og her.

Vi elsker disse grafiske og farvestrålende tapes. De kan bruges til alt muligt. Har selv en vægdekoration på min “to-do-liste”.

Og når vi har MALM kommoden oppe og vende må vi også hellere lige minde om vigtigheden af at den skrues fast i væggen så den ikke vælter ned over de små. Der følger sikkerhedsbeslag med når kommoden købes.
Har du brugt tapen på en dekorativ måde? Kom gerne med ideer

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.