DIY – Bilbane og indendørsleg

Vi har længe gået og luret på gulvtæpper med bilbaner – specielt noget i stil med H&Ms. Vi fik derfor denne ide

Du skal bruge:

– Gulvbeskytter fra IKEA, fåes bl.a. her. Den måler 100 x 120 og passer super i størrelsen. Men de fåes alle mulige steder i forskellige størrelser og priser.

– Sort folie fra Silvan, 45 x 200. Det fåes bl.a. her. Men igen, det kan fåes mange steder til forskellige priser og forskellige farver. 1 rulle passede perfekt til dette projekt

– Saks

– Hobbykniv

– Pen og papir

– Dejskraber

– Hårtørrer

1. Vi tegnede en cirka skitse af, hvordan vi ønskede kørebanen skulle se ud på et stykke papir. Så havde vi hele tiden noget at tage udgangspunkt i.

2. Vi bestemte os for, hvor bred selve kørebanen skulle være. Der er tern bag på foliet så man er fri for at måle hele tiden. Vi bestemte os for at 8 tern var en passende bredde.

3. Vi delte foliet på midten – så vi havde to stykker der var 45 x 100. Og så var det ellers bare med at gå i gang med at tegne banen op på bagsiden af foliet og klippe den ud. Den bliver lavet i to stykker så det er vigtig at vejene passer sammen til slut.

4. Til slut tegnede vi midterstriberne op bagpå og skar dem ud. De er 2 tern lange og der er 3 tern imellem dem. Dette kan man evt undlade men syntes lige det giver det sidste.

5. Så kommer pillearbejdet, hvor det skal over på selve pladen. Da vores plade var en genbrugesplade vaskede vi den godt af inden.

Vi brugte en dejskraber til at glatte foliet ud – det fungerede rigtig fint. Man skal ikke være så bange for at trække lidt i det eller løsne det igen indtil det sidder som man ønsker

6. For at få foliet til at klæbe bedst muligt (specielt når underlaget som vores er lidt ru) bruges en hårtørrer til at varme det op. Man smelter ligesom foliet og så sætter det sig virkelig godt fast – det er dog stadig muligt at fjerne med lidt mor-snilde. Vi holdte hårtørreren 1 cm over foliet og kørte banen rundt et par gange. Det er meget tydeligt, at se, hvordan foliet smelter sig fast.

Det er en perfekt indendørsaktivitet i dette lidt kedelige blæsevejr. God lege lyst – og skriv gerne, hvis I har spørgsmål.

Skriv et svar